Denne artikel giver ikke et ja eller nej til spørgsmålet "er stablecoins sikre?". De kilder, der er gennemgået her, beskriver, hvordan stablecoins udstedes og dækkes, og hvad én amerikansk lov kræver af udstederne. De afsiger ingen dom om sikkerhed. Til gengæld giver de læseren et struktureret udgangspunkt for at tænke spørgsmålet igennem, og artiklen holder hele vejen grænserne for hver kilde for øje.
Hvad stablecoins er, og hvordan de er dækket
En rapport fra Bank for International Settlements (BIS) gør én forskel tydelig. Ifølge BIS-årsrapportens kapitel om stablecoins udstedes de fleste stablecoins af én central enhed, i modsætning til udækkede kryptomønter.
Samme kapitel beskriver tre hovedvarianter af dækning bag stablecoins:
- Kortfristede aktiver i fiatvaluta: dækningen består af aktiver denomineret i en statslig valuta.
- Kryptosikkerhed: dækningen består af andre kryptoaktiver.
- Algoritmiske ordninger: dækningen har form af algoritmiske ordninger.
Navnene på kategorierne stammer direkte fra BIS-kapitlet. De korte forklaringer ved siden af gentager blot hvert navn i et enklere sprog. Kapitlet rangerer, som det er sammenfattet her, ikke de tre varianter efter sikkerhed, og det gør denne artikel heller ikke. Listen viser dog, at "stablecoin" ikke dækker over ét ensartet design. Et spørgsmål om sikkerhed må derfor ofte begynde med, hvilken variant der ligger bag en bestemt token.
Sådan registreres en almindelig indenlandsk betaling
Lidt baggrund om, hvordan traditionelle betalinger fungerer, kan hjælpe læsere, der kommer til stablecoins fra kryptoverdenen. BIS-årsrapportens kapitel om stablecoins beskriver en indenlandsk betaling som tre kontoopdateringer. De foretages af:
- afsenderens bank,
- modtagerens bank og
- centralbanken.
Beskrivelsen er medtaget som referencemateriale om det traditionelle banksystem. De påstande, der er gennemgået til denne artikel, sammenligner ikke denne proces med, hvordan stablecoin-overførsler registreres. Læseren bør derfor ikke ud fra dette afsnit alene gå ud fra, at der er bestemte ligheder eller forskelle.
Er stablecoins sikre efter amerikansk lov? Hvad GENIUS Act kræver
Ifølge den amerikanske lovtekst på govinfo.gov kan loven citeres som Guiding and Establishing National Innovation for U.S. Stablecoins Act eller GENIUS Act. Reglerne hører under amerikansk jurisdiktion. De er hverken brasilianske regler eller EU-regler og bør ikke læses som sådan.
Tabellen nedenfor opsummerer de krav, der fremgår af de gennemgåede påstande:
| Emne | Hvad teksten i GENIUS Act fastsætter |
|---|---|
| Hvem må udstede | Kun en godkendt udsteder af betalingsstablecoins (permitted payment stablecoin issuer) må lovligt udstede en betalingsstablecoin i USA. |
| Reserver | En godkendt udsteder af betalingsstablecoins skal holde identificerbare reserver, der dækker dens udestående betalingsstablecoins på mindst 1 til 1-basis. |
| Ændring af gebyrer | Gebyrer for køb eller indløsning af betalingsstablecoins kan kun ændres med mindst 7 dages forudgående varsel til forbrugerne. |
| Bank Secrecy Act | En godkendt udsteder af betalingsstablecoins behandles som et finansielt institut i forhold til Bank Secrecy Act. |
Loven bruger begrebet "payment stablecoin" (betalingsstablecoin), og kravene gælder de kategorier, loven selv definerer. Denne artikel går ikke ind i, hvordan loven definerer en betalingsstablecoin, eller hvilke tokens der falder ind under definitionen.
Et lovkrav beskriver, hvad en udsteder skal gøre. Det er ikke i sig selv en garanti for, at en token bevarer en stabil værdi, eller at indløsninger altid fungerer som forventet. Reservereglen ovenfor er formuleret som en pligt til at holde reserver "on an at least 1 to 1 basis" (på mindst 1 til 1-basis). Artiklen dækker ikke, hvordan overholdelsen kontrolleres eller håndhæves i praksis.
Sanktioner og Bank Secrecy Act
Den amerikanske lovtekst på govinfo.gov fastsætter også sanktioner. Den, der bevidst medvirker til en overtrædelse af subsection (a), kan straffes med bøde på op til $1,000,000 pr. overtrædelse, fængsel i op til 5 år eller begge dele. De påstande, der er gennemgået til denne artikel, beskriver ikke, hvad subsection (a) indeholder, så læsere, der ønsker den detalje, bør slå op i selve lovteksten.
Samme tekst behandler en godkendt udsteder af betalingsstablecoins som et finansielt institut i forhold til Bank Secrecy Act. Denne artikel forklarer ikke, hvilke konkrete forpligtelser der følger af det. De detaljer ligger uden for de gennemgåede påstande.
Denne artikel oplyser ikke, hvornår nogen bestemmelse træder i kraft.
Markedskoncentration og netværksomkostninger
Ud over de juridiske regler kan læsere, der spørger, om stablecoins er sikre, også se på, hvordan markedet er skruet sammen. BIS-kapitlet om næste generations monetære og finansielle system fremhæver, at væksten i stablecoins er koncentreret om de to største stablecoins, USDT (Tether) og USDC (Circle). Artiklen angiver ingen tal for markedets størrelse, fordi der ikke indgår nogen i de gennemgåede påstande.
Samme BIS-kapitel bemærker, at Ethereum har haft høje gebyrer i perioder med stor transaktionsvolumen. Det gjaldt også efter London-hardforken i august 2021 og the merge i september 2022. De gennemgåede påstande kobler ikke disse gebyrepisoder til nogen bestemt stablecoin. De nævnes som kontekst om transaktionsomkostninger i et blockchain-miljø, ikke som en konklusion om stablecoins' sikkerhed.
Historiske episoder, som BIS minder om
Et kapitel i BIS' årsrapport med historiske eksempler genkalder flere tidligere episoder:
- Amsterdams Bank (Amsterdamsche Wisselbank) blev grundlagt i 1609 med det erklærede formål at "check the confusion of coin" (dæmme op for forvirringen i møntvæsenet).
- Fra 1825 til 1858 drev Suffolk Bank i Boston et regionalt clearingsystem for pengesedler i New England.
- I 1805 afskar slaget ved Trafalgar det europæiske kontinent fra strømmen af spanske sølvdollars.
Episoderne er alene med som historisk baggrund. De gennemgåede påstande siger ikke, hvilken lære de rummer for nutidens stablecoins, og derfor drager denne artikel ingen sådan forbindelse. Læsere, der er interesserede i BIS' egen tolkning af historien, kan gå direkte til kapitlet.
Artiklens begrænsninger
Denne artikel er udelukkende ment som information til undervisningsformål. Den er ikke investeringsrådgivning og anbefaler ikke noget produkt, nogen udsteder eller noget aktiv. Den dækker kun de amerikanske regler, der er beskrevet ovenfor, og omfatter ikke brasilianske regler, EU-regler eller andre regler. Den vurderer ikke, om en bestemt stablecoin er sikker, eller hvornår en lovbestemmelse træder i kraft.